Her er Karlas lille/halvsøster. Rosa er en brun/hvid Border Collie.
Mor: Blue Borders Bailey
Far: Blue Borders Hearthbreaker

Rosa fylder 1 år den 18. august 2010

 

Onsdag den 18. august fyldte Rosa 1 år og det blev selvfølgelig med gehør, Karin købte en is lagkage hos hjem is, tillykke og spis! med måde.

Søndag den 22. august var vi så til et års træf hos Marianne og Morten. Det var som vanligt vældig fornøjeligt, at se alle hundene sammen ud på engen, hvor der er mulighed for at træde speederen i bund, det gjorde Karla i hvert fald. Det er en fornøjelse at se hundene vokse og ændre sig, i hver sin retning. Billedet her er fra engen hvor Morten har lavet flotte bede og plantet forskellige træer, så det store område tager sig rigtigt smukt ud.

 




Mandag den 12. juli

Rosa er nu en halvvoksen hund, hun ha overstået sin første løbetid uden nogen nævneværdige problemer, hun blødte godt nok i 14 dage. Hun har efterfølgende ikke ændret adfærd, nævneværdigt, hun er stadig den lidt forsigtige, som lige skal se situationen an. Rosa støtter sig meget til storesøster Karla, som er en bulder basse, der bare vil arbejde for fuld tryk.

Mandag den 19. oktober 2009

Som beskrevet under nyheder, ankom Rosa her til Ugerløse den 16. oktober.
Karin og jeg var selvfølgelig spændte på hvordan Karla ville tage imod sin nye lillesøster, hun havde selvfølgelig stiftet bekendskab med Rosa hos Marianne og Morten på neutral grund, som man siger. Ud fra mit kendskab til Karlas temperament, frygtede jeg ikke nogen konflikt og det kom også til at holde.
Nu har Rosa været hos os i tre dage og det bliver bare bedre og bedre, forstået på den måde, at hun var meget forsigtig i starten men har fundet ud af at Karla styrker hende i hendes tvivl, lige her er storesøster bare fantastisk.
Rosa har idag mandag været med mig rundt i kvarteret, bærende i starten, så hun kunne få ro til at se den for hende store verden, på slutningen af turen, traskede hun stille og roligt ved min side i hendes fine røde line.

Rosa

                                                     

                                                             2009.10.12
                                 June/Rosa er født den 18. august 2009.
Rosa er karla's halv lillesøster. Mor er Bailey Far Herthbraeker. Bailey's rolige sind går igen på Karla og forhåbentlig nu også på Rosa.
Søndag den 11. oktober var vi alle 3 hos Blue Border. Det var selvfølgelig med stor forventning, at vi her ugen før afhentning igen kunne stifte bekendskab med lille Rosa.
Det jeg selv havde set meget frem til, var at se Karla sammen med alle 9 hvalpe. Marianne havde genet alle hvalpene ind i transportbure, og så blev hvalpene kørt ud på engen, her stod vi og ventede.
Straks ud i friheden sprang alle hvalpene ud på nye opdagelser, med på sidelinien var Bailey og Karla, jeg lagde straks mærke til Karlas observationer, hun havde godt nok været til træning om formiddagen sammen med en halv snes hvalpe, men af en lidt anden størrelse.
Karla taklede de 9 hvalpe helt perfekt, hun kunne godt se, at de var temmelig nye.
Mødet med hvalpene var en rigtig succes, for os alle.