Har du talt med din hund i dag?

 

Dette indlæg er starten på den teoretiske del af hvalpemotivation i Hvidebæk Hundeforening. Her starter vedligeholdelsen af hunden og så sniger vi os ind på indlæringen, på for hunden en behagelig og sjov måde.

     
 

 

Den daglige pleje og vedligeholdelse af hunden danner grundlag for den nødvendige kontakt med hunden, som bør være en selvfølge for alle hundeejere.

Det er noget som man bør starte på fra hvalp af, da man så her giver hHundeejeren bør lave nogle daglige samt ugentlige check af hundens legeme, poter ører, tænder, kønsorganer, øjne Osv. Således, at hunden bliver fortrolig med berøring fra sit menneske.

 

 

Hunden er et flokdyr og er fra naturens side vant til kontakt, derfor søger hunden kontakt til sine menneskevenner. Hvor tit ”taler ”du med din hund? Hunden er et taknemmeligt væsen, den daglige nærkontakt seance af kortere eller længere varighed danner grundlag for en rolig og harmonisk hund. På denne måde bliver det nemmere, at komme i ”kontakt” med hunden i de mange trænings situationer som hundehvalpen kommer ud for. Det handler i høj grad om kontakt hund og menneske i mellem. Hvis ikke du kan komme i kontakt med hunden, kan du heller ikke forvente, at kommunikerer med den.

 

 

 

Accepter/Betragt hunden som en hund og absolut ikke som et menneske. At prøve på, at menneskeliggøre hunden er en alvorlig fejl, som kan føre til problemer af uoverskuelig karakter for hundeejeren. En hundehvalp på omkring de otte uger er altid uimodståelig og derfor kan det være svært, at holde sig til de regler, som man måske blev enige om inden den ankom til sit nye hjem

 

Hvis hundehvalpen har været vant til megen opmærksomhed i starten efter sin ankomst og så pludselig ikke er så ”populær” mere, mister den naturligt den daglige kontakt, det kan senere skabe problemer, derfor er det vigtigt, at man så tidligt som muligt starter et naturligt forhold til sin hund. Kontakt danner forståelse i den kommende tid hvor hund og fører skal til, at arbejde med indlæring, så det er klart en stor fordel, at kontakt fasen er i orden.

 

 

 

Man skal lære så længe man lever, det skal hunden også. Det er vigtigt, at ”lære hunden at lære” inden den bliver for gammel. At lære en hundehvalp, at modtage indlæring, kan være en besværlig og tålmodigheds krævende tid, for der er ingen hunde der er ens, man kan ikke sætte tid på denne face/periode, derfor er det vigtigt, at finde ud af hvad hunden er beregnet til og der igennem finde ud af hvor hunden har mulighed for flest succes oplevelser. Succes forstærker hundens motivering for, at samarbejde. Fører og hund skal have flest mulige succesoplevelser.

unden den nødvendige del af socialiseringen som også omhandler berøring af hunden. Berøring danner grundlag for gensidig kontakt, forståelse og respekt hund og menneske i mellem.

 

 

Inspiration til før du får hund

                                                

I ntentionerne er gode nok men inderst inde ved vi godt, at hunden får lov til langt mere end vi på forhånd havde aftalt inden den ankom til sit nye hjem. Vi kender alle sammen ”Parolen” når vi får hund, eller den næste hund, skal den ikke ligge og flyde i møblerne og den må ikke få kødben inden for osv, osv.

Det første der sker når hundehvalpen ankommer til sit nye hjem er, at familien af naturlige årsager bliver så forelsket i hvalpen (Og det er der selvfølgelig ikke noget galt i) men det der er galt er, at man glemmer intentionerne eller fornuften. Den kommer med i seng, ”nu skal vi hygge os” Prøv, at se hvor fint den ligger i sofaen med sit kødben ”den ved allerede hvor den hører til”, det er en dygtig hund vi har fået. Sådan kunne vi blive ved, men intentionerne var jo gode nok.

Forestil dig din hund spørger dig: Forstår du mig, ved du hvad der er et rigtigt liv for mig? er det at bide dine nye sko og andre effekter i stykker, gå med dig i snor, springe op af Moster Annas nye tøj, stikke af hjemme fra, sove 22 timer i døgnet og være årsag til du er i dårligt humør? Er jeg et firebenet menneske? Nej jeg er en hund og ønsker, at blive behandlet som en sådan, så du som menneske lærer mig, at kommunikere med dig, sådan, at vi lærer forståelsen for hinanden, du skal være min leder, da jeg har ubegrænset tillid til dig. Ved hjælp af indlæring, leg, motivation og kommunikation vil du opleve din dagligdag med mig som din bedste ven, meget anderledes.

Hunden er et flokdyr og beder faktisk om på et tidspunkt, at få af vide hvem der bestemmer (Lederskab)

Det er faktisk ikke så svært, at vise hunden hundene hvem der bestemmer og det kan gøres på en kærlig og venlig måde. Hunde føler sig trygge så længe de ved hvad de skal rette sig efter (Kender reglerne i flokken). Det er derfor vigtigt, at være konsekvent i sine handlinger og ikke afvige fra de beslutninger – regler man en gang har truffet omkring hudens opdragelse. Afvigelser fra de regler man en gang har besluttet, sker ofte i fejlagtig tro på, at man kan løse et problem, ved at Eks.: nu må den godt ligge i sengen for den har jo også været meget alene osv.

Af natur er hunden et flokdyr med en medfødt evne til, at indordne sig i en flok og rette sig efter en flokfører.

Hundehvalpen har en eminent indlæringsevne og elsker, at lære nye ting, det er dette man som hundemenneske skal lærer, at udnytte. Det er vigtigt, at man begynder så tidligt som muligt. Det handler om, at ” Lære hunden at lærer” således, at hunden på et tidligt tidspunkt lærer, at læse sit menneskes signaler at kende, med andre ord indgang til kommunikation. Det er vigtigt, at vi mennesker lærer hundens signaler- kropssprog at kende og helst så man er på forkant med hunden.

I princippet er det aldrig for sent, at opdrage en hund, i nogle tilfælde kan det dog være svært afhængig af race og andre omstændigheder som jeg ikke vil komme ind på her. Indlæringsevnen falder en del med alderen, så har hunden gennem mange år fået lov, at bestemme, kræver det et intensivt arbejde.

Inden for forskningen er der gjort mange opdagelser, omkring hundens adfærd, hvordan hunden reagere på forskellige former for påvirkninger, det man normalt omtaler som ydre påvirkninger, miljø påvirkninger og de menneskelige påvirkninger, dette er to vigtige faktorer når vi beskæftiger os med indlæring.

En ting er man ikke nået frem til endnu, selv om vi skriver år 2000 og kan sende bemandet rumskibe til månen, med avanceret elektronisk udstyr, som styrer de mest avancerede kommunikations og data satellitter, nemlig hvad der egentlig foregår inden i hovedet på en hund hvad tænker hunden?

H undens medfødte evne til, at kommunikere med sine artsfæller ved hjælp af! Signaler kropssprog har man for længe siden erkendt som eneste realistiske mulighed for at komme i kontakt med hunden.

At vente på, at hunden skulle lære, at læse, skrive og tale ville nok være urealistisk.

 

Så snart hvalpen har fået sine første vaccinationer er den klar til, at begynde træningen sammen med andre hunde og mennesker. Hvor man for hvalpens indlærings start begynder, at lege den første lærdom ind og det er som regel temmelig underholdende for både dyr og mennesker.

Husk, at hunden ikke tager skade af, at menneskefamilien rangerer højere end den gør, tværtimod har den det bedst når den kender sin plads i de trygge omgivelser. Hunden er og bliver hund og ikke et menneske.

 

Vi mennesker skal lære så længe vi lever, det samme gør sig gældende med hunden. Hunden skal aktiveres og stilles over for udfordringer hele i dens levetid. Repetér indlæring, som en del af dagens faste ritualer, samtidig med, at der skal stilles nye udfordringer til hunden, hunden skal med andre ord bruge hovedet. Det er kun fantasien der sætter grænser for hvad der kan laves af forskelligt arbejde med hunden, selvfølgelig skal man gøre sig det klart, at visse former for arbejde med hunden, sætter nogle grænser for hvad man kan blande sammen. Nogle hunde har nemmere ved visse former for arbejde, afhængig af race. Sæt dig ind i hvilken form for arbejde din hund er god til og lær, at bruge dens egenskaber rigtigt.

Vi mennesker lever og arbejder efter et bestemt system/skema, det samme bør hunden også gøre, hunden bør se frem til rytmer som gør den glad og tilfreds, men selvfølgelig uden, at hunden skal fortælle dig, at nu er klokken 21:00 eller et andet tidspunkt og så skal der gås tur. Lær at veksle mellem forskellige former for aktiviteter på forskellige tidspunkter og så alligevel have nogle faste ritualer.

For hundehvalpen gælder de samme sociale tilpasnings regler som med børn, nemlig at komme sammen med artsfæller og lære, at indordne sig i flokken, dette er en vigtig del af hvalpe motivation/træning, derfor er det vigtigt, at starte med hvalpetræning så tidligt som muligt. Igen er det, at samligne med små børn, taknemmelig i tidlig indlæring. Tidlige succes’s oplevelser danner grundlag for en senere positiv motivation i indlæringen.

Nøglen til fornuftigt samarbejde hund og fører imellem er, at hunden har! Lært at lære! Således, at det er dig der er mest interessant i en indlærings situation. Husk på, at de næste mange år har du en ven, som elsker dig, ser op til dig og vil gøre alt for, at tilfredsstille dig, derfor vil du takke dig selv for alt hvad du har gjort i den tidlige opvækst.

 

Ovenstående og meget meget mere er tankevækkende, når jeg ser og hører hvad menneskers opfattelse er af, at anskaffe sig hund og håndteringen af denne. I dag og i øvrigt gennem mange år som instruktør og underviser har jeg set mange ulykkelige hundeejere, hvor hverdagen går i stykker på grund af en problemhund.

Det burde være en selvfølge i vores moderne informationssamfund, at der blev oplyst om hvad det vil sige at anskaffe sig en hund og her tænker jeg på specifikt oplysningsmateriale om Før! Du får hund. Kommende nye hundeejere i dag ved end ikke hvilke organiserede foreninger der findes, og hvor de skal henvende sig.

Jeg tænker specielt på første gangs hundeejere som anskaffer sig hund, de henvender sig ofte når problemerne viser sig, typisk i alderen 6 mdr. til et år. Hundeejere som har haft hund i mange år, ved for de flestes vedkommende hvad de skal gøre for, at undgå problemer.

 

Mange familier som brændende ønsker sig en hund, men har en økonomi, der ikke tillader en raceren hund med eventuelt stambog, køber en ikke raceren hund og det er der generelt ikke noget galt i, men sandsynligheden for mangel på vigtige informationer fra opdrætteren, om opdragelse, indlæring osv. er her stor. Derfor bør man søge oplysninger om håndtering af hunden inden anskaffelsen, for så herved, at være forberedt på de problemstillinger der naturligt vil altid vil opstå. Det skulle gerne være en fornøjelse og ikke en belastning de næste 10-15 år.